Race Club/ DK
07Medlemsbetingelser

Spilleregler
i klartekst.

De praktiske rammer omkring medlemskab, betaling, deltagelse og adfærd. Læs det grundigt - vi tager det ligeså seriøst som relationer.

  1. §01

    Generelt

    Disse medlemsbetingelser gælder for alle medlemskaber hos Race Club og accepteres ved indmeldelse, fakturering, login i appen eller deltagelse i netværkets aktiviteter. Race Club er et professionelt erhvervsnetværk med fokus på relationer, oplevelser, netværk og forretningsudvikling.

  2. §02

    Medlemskab

    Et medlemskab er personligt og gælder for den virksomhed og kontaktperson, der er registreret ved indmeldelse, medmindre andet er aftalt skriftligt. Medlemskabet giver adgang til netværksmøder, events, medlemsfordele, app og digitale platforme samt øvrige aktiviteter tilknyttet Race Club. Race Club forbeholder sig retten til løbende at ændre indholdet af medlemsfordelene og aktivitetsniveauet.

  3. §03

    Medlemsperiode

    Medlemskabet løber for én hel sæson ad gangen og er bindende for den aftalte periode. Medlemskabet fornyes ikke automatisk - alle medlemmer kontaktes i slutningen af sæsonen med henblik på forlængelse. Forlænges medlemskabet ikke, slettes det pr. 31/12 og adgang til app, events, fordele og platforme bortfalder. Manglende brug fritager ikke for betalingspligt.

  4. §04

    Betaling og ratebetaling

    Medlemskabet kan betales samlet eller i 2 rater (forfald 1/1 og 1/7). Begge fakturaer fremsendes ved sæsonstart. Ratebetaling ændrer ikke på samlet bindingsperiode eller betalingsforpligtelse. Betalingsfrist er 8 dage netto, medmindre andet fremgår. Ved forsinket betaling forbeholdes ret til renter og gebyrer, suspension, eksklusion eller inkasso.

  5. §05

    Manglende betaling og suspension

    Ved forfalden, ubetalt faktura forbeholder Race Club sig retten til øjeblikkeligt at suspendere eller ekskludere medlemmet fra netværksmøder, events, medlemsfordele, app og øvrige aktiviteter. Suspension ophæves ved fuld betaling og fritager ikke for betalingsforpligtelsen.

  6. §06

    Aktivering af medlemskab

    Medlemskabet anses som aktiveret, når medlemmet logger ind i appen, deltager i events, anvender medlemsfordele eller på anden vis gør brug af medlemskabet. Ved aktivering accepteres samtidig de gældende medlemsbetingelser og betalingsvilkår.

  7. §07

    Adfærd og deltagelse

    Alle medlemmer forventes at optræde professionelt og respektfuldt. Race Club forbeholder sig retten til at bortvise eller opsige medlemskaber ved upassende adfærd, trusler, chikane, skadelig omtale eller handlinger der skader netværket. Der ydes ikke refusion ved bortvisning som følge af misligholdelse.

  8. §08

    Events og afbud

    Tilmelding til events er bindende, medmindre andet fremgår. Ved udeblivelse eller sen afmelding kan Race Club opkræve gebyr eller begrænse adgang til fremtidige arrangementer. Race Club forbeholder sig retten til at ændre, flytte eller aflyse events.

  9. §09

    Markedsføring og billeder

    Ved deltagelse i Race Club-arrangementer accepteres at billeder og video kan anvendes i Race Clubs markedsføring, sociale medier og kommunikation. Ønskes dette ikke, skal det meddeles skriftligt inden arrangementet.

  10. §10

    Ansvar

    Deltagelse i events og aktiviteter sker på eget ansvar. Race Club kan ikke holdes ansvarlig for personskade, tyveri, tab, driftsforstyrrelser eller indirekte tab.

  11. §11

    Fortrolighed

    Medlemmer forventes at behandle fortrolige oplysninger og interne forhold i netværket loyalt og professionelt.

  12. §12

    Ændringer af medlemsbetingelser

    Race Club forbeholder sig retten til løbende at opdatere betingelserne. Gældende version er tilgængelig via Race Clubs platforme eller fremsendes på forespørgsel.

  13. §13

    Lovvalg og værneting

    Enhver tvist mellem medlemmet og Race Club afgøres efter dansk ret med Race Clubs hjemting som værneting.

Senest opdateret · Sæson 2026 · Race Club